Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bruno Fernandes chokerer: 'Han er den mest irriterende spiller i Premier League'

Af Emil Plovgaard
16.12.2025 Kl. 22:05

Manchester Uniteds anfører, Bruno Fernandes, er kommet med en overraskende indrømmelse, efter at han kalder landsmand for den mest irriterende spiller i hele Premier League.

I et interview med den portugisiske TV-station Canal 11 satte Bruno Fernandes ord på lidt af hvert – blandt andet, at Manchester United ønskede ham borte i sommeren 2025.

Bruno Fernandes modtager ofte stor kritik fra modstanderens tilhængere for sin opførsel, og han blev direkte spurgt om, hvem der er den mest irriterende spiller i Englands bedste række.

Bruno Fernandes med klar besked: Derfor er Bernardo Silva den mest irriterende spiller i Premier League

Noget overraskende faldt svaret på landsmanden og klubrivalen Bernardo Silva, der tørner ud for Manchester City.

Daily Mail-journalist Nathan Salt gengiver interviewet i kort form på sin X-profil:

– Mit billede på banen får mig altid til at se ud som en, der altid brokker sig, men Bernardo Silva er endnu mere irriterende, end jeg er! Han er politisk korrekt, og det er jeg ikke! Mit problem er, at jeg taler med mine arme, siger Bruno Fernandes i interviewet.

Der er tale om en kærlig rivalisering mellem de to portugisere, hvor bølgerne ofte går højt i de lokale rivalopgør, men som forenes mod et større mål for Portugal.

Derfor frustrerer Fernandes og Silva modstanderne

Bruno Fernandes peger på Manchester Citys Bernardo Silva som den mest irriterende i hele Premier League. Foto: EPA/ADAM VAUGHAN
Bruno Fernandes peger på Manchester Citys Bernardo Silva som den mest irriterende i hele Premier League. Foto: EPA/ADAM VAUGHAN

Siden sit skifte til Manchester United har Bruno Fernandes været den klart bedste og mest stabile spiller for klubben.

Men hans kropssprog på banen gør ham til et yndet mål for eksperter og modstandernes tilhængere.

Bernardo Silva udpeges som den mest irriterende spiller i hele Premier League. Foto: Thomas COEX / AFP
Bernardo Silva udpeges som den mest irriterende spiller i hele Premier League. Foto: Thomas COEX / AFP

Nogenlunde samme karaktertræk har Bernardo Silva. City-stjernens uovertrufne tekniske færdigheder følges op af en aggressiv arbejdsrate.

Samtidig er det kommet frem, at Mohamed Salah er blevet udeladt af Egyptens trup. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce