Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brugte 1,6 milliarder i sommer: Opfordrer United til at hente tre Serie A-stjerner

20.12.2023 Kl. 18:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United spenderede 1,6 milliarder kroner på nye spillere i sommerens transfervindue.

Spillere som Rasmus Højlund, Mason Mount og André Onana blev hentet til Old Trafford.

Det har dog ikke kørt på skinner for United i denne sæson, der ligger på en syvendeplads i Premier League med 11 point op til Arsenal på førstepladsen.

Derudover er man allerede røget ud af Champions League og Carabao Cuppen.

Det er særligt offensiven, den har været galt med. Derfor bør klubben gå ombord i tre af Serie A’s største stjerner. Det mener Paul Ince, der spillede i klubben fra 1989 til 1995.

– Lautaro Martinez og Victor Osimhen vil være de to spillere, som Premier League-holdene kigger mod. Særligt Osimhen, da hans forhold til Napolis ejere er brudt en smule i stykker.

– Darwin Núñez og Rasmus Højlund er ikke kliniske afsluttere. Det er Martinez og Osimhen.

– Manchester United har ikke en decideret angriber i øjeblikket, idet Anthony Martial, Marcus Rashford og Højlund nærmest ikke har scoret i denne sæson. Man har brug for en angriber, der scorer mindst 25 mål hver sæson, hvis man skal kæmpe med om trofæerne.

– Rashford opnåede dette ved at score 31 mål i sidste sæson, og det resulterede i, at United fik en Champions League-plads. Det viser hvor vigtigt, en klinisk målscorer er.

– Nicolo Barella ville også være et godt match. United har brug for en spiller som ham på midtbanen, siger Ince ifølge Daily Mirror.

Ten Hag: United skal slå til, hvis omstændighederne er til det

Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag, har da også for nylig fortalt, at klubben bør slå til, hvis de rette muligheder opstår.

– Som klub er man nødt til at kigge sig om efter forbedringer, så hvis man kan finde en bedre løsning, og den er realistisk økonomisk set, så skal klubben slå til. Men realistisk set, i forhold til markedet, så tiltrækker man sjældent de bedste spillere om vinteren. Topspillerne forlader ikke deres klubber om vinteren, lød det fra hollænderen.

Højlund kostede 625 millioner kroner i sommer, men han har fortsat sit første Premier League-mål til gode.

De Røde Djævle er klar til at lade Martial forlade klubben i januar. Franskmandens kontrakt udløber i slutningen af denne sæson.

Osimhen har angiveligt indgået en aftale med Napoli om en forlængelse. Den nye kontrakt vil indeholde en frikøbsklausul på 965 millioner kroner.

Derudover har Inter nok ikke den store lyst til at afskibe Lautaro Martinez, der med sit mål i weekenden scorede sit 29. mål i dette kalenderår.

United har angiveligt kig på tre angribere, lød det tidligere på ugen fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano. Læs mere her.

Annonce