Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Brug for nye kræfter: Tottenham vil lytte til bud på fem spillere
I dag kom det frem hos flere medier, at Antonio Conte fortsætter ved roret i Tottenham Hotspur.
Efter et møde i Torino med Fabio Paratici, den administrerende direktør i Totteham, fortsætter samarbejdet mellem parterne, og nu er fokus på sommerens transfervindue.
Conte har fået et stort budget at handle ind for, og den italienske træner ser plads til forbedringer.
Ifølge Evening Standard bliver der særligt kigget efter forbedringer på wingback-positionen, hvor Tottenham er klar til at lytte til bud på både Sergio Reguilón, Emerson Royal og Matt Doherty.
På wingback-positionen holder Conte angiveligt øje med Inter-spilleren Alessandro Bastoni, som den 52-årige træner beundrer meget. Også både Frankfurts Filip Kostić, der spiller wingback, og Torinos Gleison Bremer, der agerer i det centrale forsvar, er i kikkerten hos London-klubben.
Blandt andre forsvarsspillere vil Tottenham også lytte til bud på både Davinson Sanchez eller Japhet Tanganga.
Annonce