Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bruce: Firmino minder om Manchester United-legende

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.09.2019 Kl. 06:52
På sine gode dage minder Roberto Firmino om Eric Cantona, føler Newcastle-træneren.

Roberto Firmino var i hopla, da han i slutningen af første halvleg mod Newcastle blev skiftet ind for at erstatte en skadet Divock Origi.

Først assisterede han Sadio Mané med en perfekt lagt aflevering, og i anden halvleg kunne han med en lille smule magi sende Mohamed Salah fri mod mål.

Derfor kunne Newcastle-træner og tidligere Manchester United-spiller, Steve Bruce, ikke andet end at rose Liverpool-brasilianeren til skyerne – og dét ved at sammenligne ham med én af Manchester Uniteds meste ikoniske spillere nogensinde.

– Cantona er den bedste spiller, jeg nogensinde har set. Nu ser jeg ikke Firmino spille hver uge, men når han spiller som i dag, så giver han den perfekte balance, sagde Bruce efter kampen.

– Det var dét, Cantona gav os dengang. Vi havde også masser fart på kanterne, mens Cantona faldt lidt tilbage i banen. Firminos attitude og arbejdsetik er også mindst ligeså vigtig. 

 

Annonce