Brøndby skaber store overskrifter
Den danske storklub Brøndby IF var torsdag aften i aktion mod Chelseas søsterklub RC Strasbourg i Conference League-kvalifikationen.
På hjemmebane var det franske mandskab ganske klar favorit, og mange havde forudset, at Brøndbys videre skæbne i Europa denne sæson allerede kunne være afgjort efter opgøret.
Sådan skulle det dog slet ikke komme til at gå, for Frederiks Birks mandskab leverede en yderst solid indsats og kom fra Frankrig med et resultat, som har vakt opsigt rundt omkring.
Allerede tidligt i kampen kunne Brøndby være kommet foran, da Nicolai Vallys fik en friløber ned mod stortalentet Mike Penders, som er udlejet fra Chelsea, i målet.
Desværre for udeholdet fik Nicolai Vallys dog ikke taget bolden ordentligt med, og derfor løb chancen ud i sandet.
Strasbourg var generelt ovenpå og skabte de fleste chancer, men Patrick Pentz viste ved flere lejligheder sikre hænder.
Skarpheden manglede hos det franske hjemmehold, og derfor endte det også uden scoringer i Alsace. Det resultat kunne udeholdet være klart bedst tilfreds med.
Der er returkamp om en uge på Vestegnen, og Brøndby står nu med væsentligt bedre muligheder for at have i ligafasen i Conference League.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















