Brøndby-krisen er kolossal
Stoltheden er kolossal, plejer man at synge hos Brøndby-fansene, og det er den måske stadig, men det er klubbens krise også lige nu.
For i de seneste otte kampe er det ikke blevet til en eneste sejr for Steve Coopers mandskab, der søndag skuffede på eget græs mod Viborg.
I hele 2026 har klubben fra Vestegnen ikke scoret et eneste mål, og det lykkedes Nicolai Vallys, Jacob Ambæk og de øvrige spillere heller ikke med søndag aften.
Til gengæld fik Daniel Anyembe gjort det til 1-0 på et straffespark med et kvarter tilbage af kampen. Tidligere i kampen havde Thomas Jørgensen brændt fra pletten.
Gennem hele kampen var Viborg det bedste hold, og derfor var det absolut også en fortjent sejr til det jyske mandskab.
Brøndby-fans er rasende
Brøndby er på femtepladsen med 34 point efter 23 kampe. Det er samme antal som FC Nordsjælland, der er på sjettepladsen i mesterskabsspillet.
Storklubben er i krise, og det var også nemt at få øje på ved at tage et kig på reaktioner fra fansene på klubbens sociale medier.
Her er der et hav af vrede fans, der langer gevaldigt ud over de dårlige præstationer og resultater, som er blevet leveret det seneste lange stykke tid.
Klubbens næste kamp er på udebane mod AGF søndag den 22. marts.
Vilde Dominik Szoboszlai skriver rekord med nyt frisparksmål


















