Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brighton-stjerne: "Ingen kan afvise et tilbud fra Chelsea"

Af Emil Plovgaard
15.09.2022 Kl. 14:31
Han vil gerne genforenes med sin tidligere manager.

Brightons Moises Caicedo har været sat i forbindelse med mangt en Premier League-klub i løbet af sommerens transfervindue.

Arsenal, Manchester United og Liverpool var angiveligt navne på blokken.

Men i et interview med argentinske Olé, fortæller Caicedo nu, at han gerne vil genforenes med Graham Potter, som i sidste uge rykkede fra Brighton til Chelsea.

– Det gjorde mig meget ked af det, at han (Graham Potter, red.) skiftede til Chelsea, fordi han hjalp mig en masse, og jeg ville gerne være fortsat med ham som manager, men sådan er fodbold.

 

 

– Man ved det aldrig; i dag er man her, og i morgen kan man være et andet sted. Sådan er jobbet for enhver fodboldspiller og -træner.

– Hos Brighton gjorde han et godt stykke arbejde, og folk elsker ham højt. Jeg er meget glad for ham og for den store mulighed, han blev tilbudt.

– Lige nu er jeg fokuseret på Brighton og VM. Jeg vil spille et godt VM, og så må vi se, hvad der sker. Jeg mener, at de (Chelsea, red.) er et af verdens bedste hold, og ingen ville kunne afvise et tilbud fra Chelsea eller nogen lignende klub. Det ville være en drøm at spille for en af de bedste klubber i verden og lykkes der, siger Caicedo til mediet.

Potter fik onsdag aften debut for Chelsea, da klubben spillede 1-1 hjemme mod RB Salzburg. Resultatet efterlader klubben på en sidsteplads i gruppe E i Champions League.

Annonce