Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brighton skriver kontrakt med dansker

Af Morten Jørgensen
09.06.2025 Kl. 15:29

Brighton har på sin hjemmeside bekræftet, at klubben har skrevet under på en kontrakt med en dansk spiller. 

Det er den 19-årige målmand Sebastian Jensen, som i januar underskrev en kort kontrakt med Brighton efter at have stået uden klub et halvt års tid. 

Nu har Premier League-klubben så annonceret, at kontrakten er blevet forlænget, og det er naturligvis godt nyt. 

Sebastian Jensen har tilbragt de seneste år i engelsk fodbold, hvor han har været en del af ungdomsholdet hos Everton. 

Undervejs har han været udlejet til Sandbach, inden han sidste sommer havde kontraktudløb hos The Toffees. 

Derefter gik han et halvt år uden at have kontrakt med en klub, hvorefter Brighton altså hentede ham på en fri transfer. 

I løbet af sin tid i engelsk fodbold har han spillet en række kampe i U18 Premier League for både Everton og Stoke. 

Han er født i engelske Macclesfield, men han har dansk statsborgerskab og kan derfor stille op for det danske landshold – eller ungdomslandshold, hvis han bliver udtaget. 

Vejen til spilletid hos The Seagulls er ganske lang, men i første omgang er det et godt tegn, at han har fået forlænget sin aftale.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce