Brighton overvejer bud på ivorianer
Leandoro Trossard meldes i øjeblikket tæt på et Brighton-exit.
De seneste meldinger lyder på, at Arsenal og Brighton er i fremskredne forhandlinger om en transfer af den belgiske landsholdsspiller, hvor det forventes, at klubberne når til enighed inden længe.
Handlen vil give kapital til andre investeringer, og det forlyder nu, at Souleyman Doumbia kan være på vej til Brighton.
Ifølge Foot Mercato er Brighton interesseret i den ivorianske venstreback, der til daglig spiller for franske Angers SCO.
26-årige Souleyman Doumbia har kontraktudløb til sommer, og derfor øjner Premier League-mandskabet en billig handel.
Mediet melder, at den franske klub ikke vil være afvisende for et salg i januarvinduet.
Det forlyder dog også, at der er andre klubber interesseret i Souleyman Doumbia, og det gælder bl.a. en anonym engelsk klub.