Annonce
Annonce
Annonce
Brighton-manager: "Sommetider er det rart at opføre sig som en idiot"
Graham Potter gav slip på sine følelser efter sidste weekends storsejr mod Manchester United.
Brighton & Hove Albion besejrede lørdag Manchester United med hele 4-0, da de to hold mødtes i Premier League.
Efter kampen kunne man se videoer af hjemmeholdets manager, Graham Potter, der morede sig gevaldigt på parkeringsanlægget foran stadion sammen med en masse andre Brighton-fans.
Nu fortæller han mere om de billeder, der florerede.
– Jeg vendte ikke tilbage til min bil. Det var min eneste vej ud, så jeg havde ikke rigtig noget valg. Jeg er faktisk en ok person. Jeg har også følelser, og jeg er ret godt selskab i sådan en situation, siger Potter ifølge Goal.com
Potter erkender, at følelserne sommetider også har været svære at skjule, og at det ikke altid har været på en god måde, at de er blevet udtrykt.
– Når man har besejret Manchester United med 4-0 og spillet, som vi har gjort, og man kan se, hvordan fansene har været frustrerede over vores sæson og hjemmebanestatistik, så er det rart sommetider at kunne opføre sig lidt som en idiot, uddyber Potter.
Brighton indtager i øjeblikket niendepladsen i Premier League. Der resterer to kampe af sæsonen for The Seagulls, som søndag møder Leeds på udebane.
Annonce