Brian Riemer går amok på storklub
Levetiden som træner i belgisk fodbold er bemærkelsesværdigt kort. Den danske landstræner Brian Riemer oplevede det selv i 2024, da han blev fyret i Anderlecht.
Siden da har storklubben haft hele tre cheftrænere på halvandet år – en opskrift, der sjældent fører til succes.
– Anderlecht giver ikke deres trænere tid nok, det er ikke godt. Fundamentet er vigtigt, og der er brug for stabilitet, siger Riemer til Het Laatste Nieuws ifølge Voetbalnieuws.
– Du kan ikke ansætte Vincent Kompany et år, Felice Mazzù det næste, og så Brian Riemer, David Hubert og Besnik Hasi. Alle er forskellige trænere med forskellige idéer.
Udtalelserne kommer samtidig med, at Riemer i midtugen besøgte Bruxelles, hvor han fulgte Lucas Hey, som startede inde i nederlaget til Royal Antwerp i pokalen.
Nu har landstræneren lidt over en måned til at finde de spillere, der skal sikre, at Danmark kvalificerer sig til VM i sommer.
I slutningen af marts gælder det et opgør mod Nordmakedonien på hjemmebanen i Parken, inden et udeopgør mod vinderen af Tjekkiet og Irland finder sted blot få dage senere.
Fodboldhistoriker Michael Kjærbøl har givet sit bud på, hvordan Danmark bør stille op. Læs mere her.



















