Brian Cloughs største fejl: Han solgte en kommende legende for småpenge - og det kostede dyrt
Karrieren startede et relativt ydmygt sted. Millwall FC lå i en lang, lang årrække placeret i engelsk fodbolds næstbedste række. Den frygtede hjemmebane, The Den, med Englands værste hooligans på lægterne, skabte grobund for at the Lions kunne skrabe en næsten uforholdsmæssig stor mængde point til sig på eget græs, og dermed kontinuerligt klare sig på ”anden klasse”.
Men i midten af 80’erne skete der noget. Den tidligere Arsenalspiller George Graham fik sammentømret et homogent og velorganiseret mandskab. Det sprudlede ikke af offensiv kvalitet, men der blev lagt et stabilt fundament, og resultaterne var mere lovende, end de havde været i mands minde. Da Graham blev hyret af sin tidligere klub for at afløse Terry Neill på Highbury, overtog skotten John Docherty en velfungerende enhed. Og Docherty lykkedes med at sammensætte et ekstremt lovende angrebspar, der tilsammen tilførte the Lions ægte bid og vildskab i front. Der kom simpelthen slutprodukt på med ægte klasse.
Tony Cascarino havde engelske, skotske, italienske og irske aner og var en pågående og ihærdig forward, som Docherty købte for relativt små penge i Gillingham. Angriberen valgte at repræsentere Irland internationalt, og det gjorde han i alt hele 88 gange fra 1985 til 1999. I Millwall blev Cascarino sat sammen med en ung knægt af egen klubavl i angrebet, og de to udgjorde en frontduo, der kom til at få hr. og fru Englands værste mareridt til at gå i opfyldelse: Hooliganismens epicenter, Millwall FC, røg til tops…
Knægten var ingen anden end Teddy Sheringham, der skulle blive en af 90’ernes største engelske fodboldstjerner. Sheringham var en intelligent og hovedstødsstærk forward med et eminent overblik. Med den aggressive Cascarino som spydspids og den lange og lidt akavede, men teknisk velfunderede Sheringham lige bagved, havde John Docherty fundet trylleformularen.
Managerens to esser scorede 99 mål tilsammen på tre år. I sæsonen 1987/88 strøg Millwall helt til tops i 2. division foran Aston Villa og Middlesbrough. 22 mål af Teddy Sheringham gjorde sit til, at the Lions for første gang i klubbens historie kom i the Top Flight. Det skete samtidig med, at den store og nødvendige oprydning i engelsk topfodbold var i fuld gang. The Den stod klar til en større sanering, men inden da kunne den gamle løvekule dog nå at invitere den ypperste fodboldelite på besøg – til kendingsmelodien ”Let’em Come” – i to sæsoner. Den første var endda ved at udvikle sig aldeles chokerende, idet Millwall nærmest overpræsterede, og længe spillede med helt i toppen. Til sidst endte det dog med en 10. plads. Året efter rykkede londonerne ud, men Sheringham blev på The Den, og scorede 33 mål i 2. division i 1990-91.
Kæmpe profil i Tottenham
Sheringham havde gjort sig så fordelagtigt bemærket, at topklubberne stod i kø for at få ham. Brian Clough hentede den lange forward til Nottingham Forest i 1991 for 2 millioner pund, men den legendariske manager solgte ham allerede efter 1 sæson videre til Tottenham Hotspur. Det var en eklatant fejltagelse af en til stadighed mere og mere alkoholiseret Clough, for Forest endte den første sæson efter initieringen af Premier League med nedrykning.
På White Hart Lane blomstrede Teddy til gengæld. Han blev ligatopscorer med 22 kasser i 1993 og debuterede på det engelske landshold, som 27-årig, under Terry Venables. Trods den relativt sene landsholdsintroduktion opnåede Sheringham siden 51 optrædener for Three Lions og scorede 11 gange. Midt i 90’erne udgjorde han en fabelagtig angrebsduo sammen med Alan Shearer, i folkemunde kaldet SAS (Shearer and Sheringham). I Tottenham tryllebandt han publikum med sine præcise pasninger, forudseende overblik og ikke mindst træfsikkerhed. Samarbejdet med Jürgen Klinsmann er for længst indskrevet i Spurs’ historiebøger som legendarisk. Teddy er nummer 8 på alle tiders liste over bedste målscorere i Tottenham, hvis man regner ud fra målgennemsnit.
Trofæer og titler på Old Trafford
Men han måtte skifte adresse for at vinde trofæer. I 1997 købte Alex Ferguson den erfarne targetman, og Manchester United blev mestre tre år i træk, 1999, 2000 og 2001. I det førstnævnte år var Teddy medvirkende til en fantastisk ”Treble”, idet United også vandt FA Cuppen og Champions League.
I FA Cup finalen blev Sheringham sat på banen efter kun 9 minutters spil i stedet for en skadet Roy Keane, og blot 2 minutter senere bragte han Manchester på sejrskurs mod Newcastle.
Endnu vildere blev det i Champions League finalen mod Bayern München, hvor Teddy udlignede den tyske 1-0-føring i overtiden, og dermed skabte basis for et uforglemmeligt comeback.
I 2001 blev han kåret til Årets Spiller i England af både kollegaerne og pressen. Det var som om at han – ligesom rigtig god rødvin – bare blev bedre og bedre med årene.
I den sene del af karrieren kom Sheringham forbi West Ham, Portsmouth og et comeback i Tottenham, og alle steder holdt han et tårnhøjt niveau. Han var hele vejen igennem ren klasse. Støvlerne røg først på hylden da han havde passeret de 41. Et par forsøg på at etablere sig som manager har ikke været nogen succes, men til gengæld er han angiveligt ret god til poker. Han vandt ca. 720000 kr. i en turnering i 2008.
