Brentfords Thomas Frank efter misset Premier League-plads: Vi må videre
Efter otte sejre i streg tabte Brentford lørdag 0-1 i Championship til nedrykningstruede Stoke.
Dermed tabte danskerklubben et vigtigt skridt i jagten på direkte oprykning til Premier League, da man misbrugte muligheden for at tage andenpladsen fra West Bromwich, der tidligere i runden havde tabt. Brentford har nu fortsat ét point op til West Bromwich.
Holdets træner, danske Thomas Frank, var en fattet mand i nederlagets stund, og han er stadig optimistisk.
– Det er Championship. Det er, hvad der kan ske. Vi tabte en fodboldkamp. Nu må vi komme videre til den næste, siger danskeren ifølge Sky Sports, og han erkender, at hans hold manglede lidt.
Der resterer nu én runde af turneringen, hvor alt er på spil. Brentford kan dog ikke længere selv afgøre sagerne, da West Bromwich stadig er ét point foran.
– Vi må bare gøre, hvad vi kan for at fokusere på os selv, siger Thomas Frank.
På onsdag gælder det Barnsley hjemme i sæsonens sidste kamp. West Bromwich tager imod Queens Park Rangers.