Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brentford-stjerne kan være tabt for Thomas Frank

Af Morten Jørgensen
29.10.2024 Kl. 15:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sommeren 2019 hentede Brentford en 20-årig offensivspiller i Troyes. Dengang var der næppe nogen, so havde turde tro, at han fem år senere ville være klubbens største stjerne. Og derudover en stor profil i Premier League.

Ikke desto mindre er det nu tilfældet for Bryan Mbeumo, men landsholdsspilleren fra Cameroun kan måske snart være fortid i Brentford. 

Læs også: Mareridtet fortsætter for United-stjerne

De mange imponerende præstationer i Premier League har fået større klubber til at spærre øjnene op. Det kan potentielt føre til et skifte i januar. 

Her er Newcastle meget opsat på at slå kløerne i den alsidige offensive stjerne, som også har under to år tilbage af sin kontrakt med Brentford. Det skriver The Telegraph.

Et snarligt salg kan derfor også være en mulighed for Brentford til at tjene mange penge på Mbeumo. 

For Newcastle er penge dog bare en udfordring, som kan holde klubben fra at købe Mbeumo i det kommende transfervindue. 

The Magpies arbejder nemlig på kanten af de økonomiske regler i Premier League, og derfor vil klubben være nødsaget til efterfølgende at sælge senest til sommer. 

De økonomiske regler var også grunden til, at Newcastle i sommer sagde farvel til både Yankuba Minteh og Elliot Anderson. 

I denne sæson har Mbeumo lavet otte mål i ni ligakampe for Brentford. Spørgsmålet er nu, hvor længe han fortsat tørner ud for London-klubben.

Seneste nyt

Annonce
Annonce