Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brentford-stjerne beskyldt for ulovlig gambling

Af Kasper Leif Pedersen
06.11.2022 Kl. 08:59
Brentford-stjernen er havnet i alvorlige problemer.

Mens Ivan Toney banker på døren til en VM-plads i bruttotruppen for det engelske landshold, så har han også andre ting at se til.

For den 26-årige Brentford-stjerne er nemlig blevet beskyldt for at gamble på fodboldkampe i England, som er ulovligt som professionel fodboldspiller.

Det melder Daily Mail.

Mediet erfarer, at det engelske fodboldforbund – FA –  i syv måneder har undersøgt, om der er foregået noget ulovligt omkring englænderen, hvor sagen fortsat er åben og bliver undersøgt.

Angiveligt skulle gamblingen dreje sig om, før Ivan Toney skiftede til Thomas Frank & Co.

Toney selv bekræfter også historien, hvor han skriver på sin Twitter-profil:

– Jeg er klar over, at der er en historie om mig i en national avis i dag. Jeg har hjulet FA , og vil ikke kommentere yderligere, inden der er en konklusion på undersøgelsen. Jeg er en stolt englænder, og det har altid været min drøm at spille for mit land ved en VM-slutrunde, skriver  Ivan Toney.

Ydermere har danskerklubben også kommet med en kommentar, hvor de lørdag aften udsendte en kort meddelse:

– Vi har noteret os historien om Ivan Toney og FA-undersøgelsen. Klubben vil ikke kommentere sagen, skriver The Bees på deres hjemmeside.

Ivan Toney har været en af profilerne for danske Thomas Franks mandskab i denne sæson, hvor han med otte fuldtræffere i 13 Premier League-kampe, banker på en plads i Gareth Southgates trup.

Annonce