Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brentford skal skynde sig: Januarsigning kan kollapse

30.12.2023 Kl. 18:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tidligere på måneden kunne The Telegraph fortælle, at Brentford jagter en angriber.

The Bees får ellers Ivan Toney til rådighed fra januar, men Thomas Frank ønsker flere spillere at vælge imellem i offensiven.

Og her har han udset sig 25-årige Brandon Vazquez, der er frontløber hos FC Cincinatti i MLS.

Men noget tyder på, at Brentford skal skynde sig, hvis ikke en transfer skal kollapse. Det skriver Marca.

Således lurer mexicanske Monterrey også på Vazquez, og de kan være tæt på at lande en aftale med ham.

Ifølge journalisten Felipe Galindo er der allerede en aftale på plads mellem Cincinatti og Monterrey, som Vazquez dog endnu ikke har skrevet under på.

25-årige Vazquez er i løbet af det seneste år kommet ind som fast mand i den amerikanske landsholdstrup efter at være blevet fravalgt til VM i Qatar, og det sker på baggrund af præstationerne for FC Cincinnati i MLS.

Over de seneste to sæsoner har han nettet 36 gange for klubben, der tidligere på måneden tabte Conference-finalen, hvor Vazquez igen var på pletten.

Brentford står med et hul på angrebsposten i begyndelsen af det nye år, og derfor vil et køb af Vazquez give Thomas Frank nye muligheder.

Yoane Wissa rejser til Africa Cup of Nations i januar, mens Bryan Mbeumo tidligere på måneden blev meldt ude for de kommende tre måneder.

Annonce