Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brendan Rodgers svarer på Nevilles udtalelser: Vil gerne være landstræner en dag

Af Mathias Svedborg
09.04.2021 Kl. 20:14
Leicester-manageren vil gerne være landstræner på et tidspunkt, men er meget glad i Leicester, fortæller han.

Leicesters manager Brendan Rodgers vil gerne være landstræner, når det rette tidspunkt kommer, men fortæller samtidig, han er glad i Leicester. 

Udtalelsen kommer efter, at Manchester United-legenden, Gary Neville, mente, at nordireren var den oplagte mulighed til at overtage det engelske landstrænersæde efter Gareth Southgate. 

Rodgers har gjort et fremragende stykke arbejde i Leicester, der på nuværende tidspunkt ligger inden for de europæiske pladser i Premier League.

Og manageren blev selvfølgelig spurgt ind til dette til pressemødet forud opgøret mod West Ham søndag. 

– Hør, jeg vil gerne være landstræner på et tidspunkt, og det har jeg altid sagt, siger Rodgers til Sky Sports og fortsætter.

– Men jeg er meget glad her og har en lang kontrakt. Jeg har kun været her i få år nu, og for mig er Leicester det perfekte sted for mig. Jeg kan udvikle spillere, har et godt forhold til bestyrrelsen og jeg føler stadig, der kan ske forbedringer her. 

– Gareth (Southgate, red.) har gjort et stort stykke arbejde, siden han blev landstræner. England har en stærk trup, og fremtiden ser lys ud, men jeg kigger ikke mod fremtiden, fortæller manageren. 

Brendan Rodgers har kontrakt til 2025.

Annonce