Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Brendan Rodgers lander nyt trænerjob

Af Alexander Walther Petersen
15.12.2025 Kl. 11:06

Brendan Rodgers har stået uden trænerjob siden bruddet med Celtic i oktober, men nu tyder meget på, at hans pause fra fodbolden snart er slut.

Den tidligere Liverpool-træner valgte selv at forlade de skotske mestre, der efterfølgende har været på noget af en deroute.

Brendan Rodgers skulle være klar til at drage videre i trænerkarrieren, hvor et relativt eksotisk job er ved at falde i hak.

Ifølge transferjournalisten Matteo Moretto har den 52-årige nordirer sagt ja til et tilbud fra saudiarabiske Al Qadsiah.

Alle væsentlige detaljer i aftalen skal angiveligt være på plads, og parterne mangler blot de sidste formelle skridt.

Historien får desuden rygdækning af velinformerede David Ornstein fra The Athletic.

Brendan Rodgers til Saudi-Arabien

Dermed er der udsigt til, at Rodgers inden længe præsenteres som ny cheftræner i klubben, der aktuelt befinder sig på en femteplads i den bedste saudiske række.

Skiftet markerer et nyt kapitel i Rodgers’ karriere, hvor han nu kan se frem til en udfordring uden for europæisk topfodbold og ind i det hastigt voksende fodboldmiljø i Saudi-Arabien.

Her har Steven Gerrard tidligere stiftet bekendtskab med ligaen fra Mellemøsten, da kultspilleren fra Liverpool stod i spidsen for Al-Ettifaq.

Den danske cheftræner Thomas Frank er under pres i Tottenham efter et ydmygende nederlag i Premier League. Læs reaktionen lige her.

Thomas Frank-fyring: Trænerlegende i spil til jobbet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce