Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: United-transfer 99 procent på plads

Af Emil Plovgaard
09.12.2025 Kl. 18:48

Rasmus Højlund kan snart blive holdkammerater med Kobbie Mainoo.

Det har været mareridtsagtige 18 måneder for Mainoo i Manchester United, hvor han er røget om i køen hos klubbens nuværende cheftræner, Rúben Amorim.

Akademiproduktet fra Manchester United etablerede sig ellers som en af de bedste unge midtbanespillere i Europa i 2023/24-sæsonen, hvor han fik sit gennembrud for både Manchester United og det engelske A-landshold.

Amorim er dog tydeligvis ikke fan af den centrale midtbanespiller, hvor han i stedet foretrækker Bruno Fernandes og Casemiro, og Mainoos spilletid er således begrænset til et par korte indhop fra bænken.

Derfor bad Mainoo allerede i sommer om lov til at forlade klubben, hvor han havde øjnene rettet mod en lejeaftale med Napoli. Men det fik han ikke lov til, da De Røde Djævle i forvejen var tyndt besat på midtbanen.

I de seneste måneder er Mainoo blevet kædet sammen med adskillige Premier League-klubber, men Napoli er fortsat en konkret bejler til den engelske midtbanespiller.

Ifølge journalisten Luca Cerchione har Napolis assistenttræner, Cristian Stellini, gjort det klart, at United-spillerens skifte til Serie A-klubben allerede er 99 procent på plads.

– I løbet af de seneste dage har jeg modtaget et opkald fra en ven af mr. Stellini, som har informeret mig om, at der er hastige fremskridt i salget af Mainoo, og han taler sågar om procentsatser tæt på 99.

– Personen, der gav mig dette transferrygte, citerede naturligvis ikke Stellini som sin kilde, skriver Cerchione.

Dermed tyder meget på, at Rasmus Højlund snart kan blive genforenet med Kobbie Mainoo.

Den hollandske landsholdsangriber Joshua Zirkzee befinder sig i en lignende situation, og også han kan forlade Manchester United inden for den kommende fremtid.

Hollænderen får ikke megen spilletid på Old Trafford, hvor angribere som Benjamin Sesko, Bryan Mbeumo og Matheus Cunha i stedet får chancen fra start.

Samtidig er det kommet frem, at Zinedine Zidane afviser Real Madrid – og i stedet lander nyt megajob. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce