Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: United afviser bud på Garnacho

Af Emil Plovgaard
16.01.2025 Kl. 16:32
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Manchester United har afvist et bud på 354 millioner kroner fra italienske Napoli på Alejandro Garnacho.

Sådan lyder meldingen torsdag eftermiddag fra Daily Mirror.

LÆS OGSÅ: Marcus Rashford vil kun til denne klub

Den italienske klub har ellers gjort den argentinske landsholdsspiller til det foretrukne transfermål efter det nært forestående salg af Khvicha Kvaratskhelia til Paris Saint-Germain, der angiveligt gennemføres fredag.

Det lader til, at Napoli skal noget højere op, hvis det skal lykkes at hente Garnacho i januar. United kræver angiveligt 531 millioner kroner.

Selv skulle Garnacho være klar på et skifte til Napoli, der aktuelt topper tabellen i Serie A.

Garnacho blev en nøglespiller under Erik ten Hags ledelse, og i 2024 vandt han Puskas-prisen for sit akrobatiske mål mod Everton i den forgangne sæson.

Men han har indtil videre haft det svært under Rúben Amorim, hvor han fik sin første plads i startopstillingen i sejren mod Arsenal i FA Cuppen i weekenden.

Fra Amorim har det lydt, at Garnacho er nødt til at arbejde på sit spil, hvis han vil have en nagelfast plads i startopstillingen.

– Han har talent, og han skal lære at spille på forskellige positioner. Han er nødt til at spille bedre og gå mere ind i banen. Han forbedrer sig på de positioner, hvor han ikke har bolden. Men ved at gøre det befinder sig sommetider ikke på de rette pladser i forhold til omstillinger, sådan som han gjorde førhen, lød det fra Amorim forud for torsdagens møde med Southampton.

Uniteds medejer Sir Jim Ratcliffe søger efter ny kapital, og det kan han gøre ved at skille sig af med nogle af klubbens underpræsterende spillere.

Alle er til salg for den rette pris, heriblandt Kobbie Mainoo af egen avl og sommersigningen Leny Yoro.

LÆS OGSÅ: Antony tæt på United-exit

Onsdag kom det frem, at Garnacho har indgået en aftale om de personlige betingelser i en aftale med Napoli.

Seneste nyt

Annonce
Annonce