BREAKING: Thomas Partey skifter nu – ny klub bekræftet
Thomas Partey er færdig i Arsenal.
Det kom frem tidligere på sommeren.
Men nu har den 32-årige ghaneser sin nye klub på plads.
Han skifter således til spanske Villarreal, og ifølge det normalt troværdige medie The Athletic har han allerede gennemgået det obligatoriske lægetjek.
Samtidig ventes det, at han vil skrive under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2027.
Siden slutningen af juni har han været uden klub, men det ændrer sig altså nu. I Villarreal får han chancen for at spille Champions League i den kommende sæson.
Den ghanesiske landsholdsspiller var at finde på Emirates Stadium i fem år efter sit skifte fra Atlético Madrid i oktober 2020.
Nu vender han tilbage til Spanien.
Den 4. juli i år blev han sigtet for fem tilfælde af voldtægt.
Handlingerne menes at have fundet sted i perioden fra 2021 til 2022, og han skal i retten på tirsdag, den 5. august.
Jaswant Narwal, der repræsenterer den britiske anklagemyndighed, fortalte dengang følgende til The Telegraph:
– Anklagemyndigheden har i dag rejst sigtelse mod Thomas Partey for flere tilfælde af voldtægt, efter at man nænsomt har analyseret en række beviser.
– Vores anklagere har arbejdet tæt sammen med flere betjente fra The Metropolitan Police, som har stået for efterforskningen, i forhold til at kigge på beviser og vejlede i forhold til passende sigtelser.
– Vi vil gerne minde alle om, at den juridiske proces nu er i gang, og at sigtede har ret til en fair rettergang.
– Vi ved, at der ville stor offentlig interesse for denne meddelelse, men det er af afgørende betydning, at der ikke er nogen dækning, kommentering eller deling af informationer, som på nogen måde kan spore sagen i en bestemt retning.
Samtidig forlyder det, at Morten Hjulmand er tæt på et kæmpe skifte. Læs mere her.


















