Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Thomas Franks afløser fyret efter syv kampe

29.03.2026 Kl. 16:40

Igor Tudor, der afløste Thomas Frank i februar, er søndag blevet fyret i Tottenham.

Det skriver Tottenham på sin hjemmeside.

Tomislav Rogic og Riccardo Ragnacci, henholdsvis målmandstræner og fysisk træner, er også fortid.

Klubben ventes at have en ny cheftræner på plads inden for de kommende dage.

Den 47-årige kroat blev ansat på en kortsigtet kontrakt sæsonen ud, da han tog over efter Thoma Frank i februar.

Resultaterne har imidlertid ikke forbedret sig under kroaten, og klubben tabte sine første fire kampe under hans ledelse.

Der var dog kortvarig oprejsning med en sejr mod Atlético Madrid i Champions League og en uafgjort mod Liverpool i Premier League.

Et 3-0-nederlag til Nottingham Forest i weekenden blev dog dråben, der fik det berømte bæger til at flyde over.

Tudor var ikke til stede ved det seneste pressemøde, men det skyldes angiveligt et dødsfald i den nærmeste familie.

Igor Tudor efterlader Tottenham på en 17.-plads i Premier League-tabellen med 30 point efter 31 kampe. Der er ét point ned til West Ham under nedrykningsstregen med syv kampe tilbage af sæsonen.

Når Premier League vender tilbage efter landsholdspausen, skal Tottenham møde Sunderland på The Stadium of Light. Her er det formentlig klubbens tredje manager i denne sæson, der vil stå i spidsen for truppen.

Andetsteds er det kommet frem, at Xabi Alonso har udset sig sin første Liverpool-signing. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce