Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Storklub præsenterer ny cheftræner

Af Alexander Walther Petersen
29.10.2025 Kl. 09:41

Den nu forhenværende cheftræner Igor Tudor er blevet fyret med øjeblikkelig virkning i Juventus efter en lang række skuffende resultater.

Den italienske storklub har ikke vundet i otte kampe på tværs af turneringer og har tabt de seneste tre.

Nederlaget til Lazio, hvor danske Gustav Isaksen var blandt profilerne, blev endestationen for den nu tidligere cheftræner.

Klubben fra Torino befinder sig aktuelt på ottendepladsen i Serie A og kæmper samtidig i modvind i Champions League.

Ambitionerne i den italienske traditionsklub er langt større, og ledelsen håber, at et trænerskifte kan sætte gang i en nødvendig genrejsning.

Juventus har i årevis forsøgt at finde tilbage til storhedstiden fra 2010’erne, hvor mesterskaberne kom på stribe, men magtbalancen i italiensk fodbold er for længst skiftet.

Ny cheftræner på plads

Tidligere onsdag lød det fra journalisten Gianluca Di Marzio, at Luciano Spalletti bliver ny mand ved roret.

Den rutinerede træner vandt Serie A med Napoli i 2023 og har siden været landstræner for Italien.

Nu bekræfter veloplyste Fabrizio Romano, at 66-årige Spalletti får en kontrakt frem til sommeren 2026, med mulighed for forlængelse ved Champions League-kvalifikation til næste år.

I aften spiller Liverpool skæbnekamp, hvor en spiller vender tilbage efter tre års fravær.

Nyhedsanalyse: Hovedpine til Arne Slot – Liverpool træffer afgørende beslutning.

Annonce
Annonce

Rasmus Højlund-comeback: Nu taler alle om én ting

Af Alexander Walther Petersen
31.10.2025 Kl. 13:27

Rasmus Højlund var atter i aktion for Napoli efter at have været ude med en muskelskade i en længere periode.

Den 22-årige landsholdsangriber fik en halv time på banen som indskifter, da Napoli slog Lecce 1-0 i Serie A tirsdag aften.

Her blev den F.C. København-uddannede spydspids sendt på banen for at afløse Lorenzo Lucca, der har været formsvag på det seneste.

Kampen bød dog også på en uheldig episode, da Noa Lang måtte udgå og blev erstattet af David Neres.

Sejren kom i hus takket være et mål fra André Frank Zambo Anguissa, som den indskiftede brasilianer lagde op til efter et veleksekveret frispark.

Undervejs reddede Vanja Milinkovic-Savic desuden et straffespark fra Francesco Camarda.

Rasmus Højlund med vild genfødsel

Manchester United-lejesvenden, der er hentet med en købsobligation, har været flyvende i det italienske, hvor det er blevet til seks mål i fire kampe for klub og landshold.

Derfor peger alle pile på, at danskeren skifter permanent til de italienske mestre inden længe.

Hvis Lorenzo Luccas utilfredsstillende præstationer fortsætter, så lover det desuden godt for Højlund. Italieneren blev igen nedsablet af lokalmedierne for sin manglende indsats på toppen.

Du kan se højdepunkterne fra kampen herunder.

Med sejren styrkede Napoli sin førsteplads i Serie A, hvor der nu er tre point foran AC Milan.

Det er nu kommet frem, at en gigantklub er gået all-in på Franculino Djú. Læs mere.

I aften spiller Liverpool en skæbnekamp, hvor en spiller vender tilbage efter tre års fravær.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce