Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Stjerne skriver tre år med Liverpool

Af Emil Plovgaard
25.09.2025 Kl. 16:05

Rio Ngumoha har torsdag skrevet under på sin første professionelle kontrakt med Liverpool.

Det skriver klubben på sin egen hjemmeside.

Den 17-årige kantspiller har nu kontrakt med Liverpool frem til sommeren 2028.

Han skiftede til klubben fra Chelseas akademi i sommeren 2024, og han bliver spået en lovende fremtid.

Ifølge reglerne i England, skal en spiller være 17 år, før han kan skrive under på en professionel aftale, og det er nu tilfældet.

Det er endnu ikke besluttet, hvad Liverpool skylder Chelsea i kompensation, og der ventes først svar på det spørgsmål i slutningen af året.

Ngumoha blev placeret på Liverpools U18-mandskab til at starte med, men han blev hurtigt forfremmet til U21-holdet.

Han fik sin førsteholdsdebut mod Accrington Stanley i FA Cuppen tidligere på året, og dermed blev han den yngste spiller i klubbens historie med sine 16 år og 135 dage.

Hans præstationer i forberedelserne frem mod denne sæson overbeviste Liverpool om, at der ikke skulle købes nogen egentlig erstatning for Luis Diaz, der tidligere på sommeren skiftede til FC Bayern München.

Ngumoha er dermed at regne som den spiller, der skal overtage pladsen efter Cody Gakpo på venstre kant, ligesom han også allerede nu kan agere stand-in.

Det er desuden kommet frem, at Harry Kane forlader Bayern München. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce