BREAKING: Sean Dyche er fyret
Det blev en kort fornøjelse for Sean Dyche i Nottingham Forest.
Cheftræneren fik fire måneder i spidsen for The Tricky Trees, der natten til torsdag har valgt at fyre ham.
Det sker efter nogle halvsløje præstationer, hvor det senest blev til en 0-0-kamp mod Wolverhampton.
Klubben bekræfter fyringen på sin hjemmeside, hvor de sætter ord på situationen.
– Nottingham Forest Football Club kan bekræfte, at Sean Dyche er blevet fritstillet fra sin stilling som cheftræner.
– Vi vil gerne takke Sean og hans medarbejdere for deres indsats i klubben og ønsker dem held og lykke i fremtiden. Vi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.
Der var flere opsigtsvækkende handler i Premier League denne vinter. Her det store overblik.
Sean Dyche som brandslukker
Den 54-årige englænder overtog styrepinden fra Ange Postecoglou på City Ground for fire måneder siden.
Her havde australieren lidt over en måned til at lede tropperne – og uden held.
Nottingham Forest indtager placeringen som nummer 17 i Premier League, hvor der kun er tre point ned til West Ham under stregen. Burnley og Wolves indtager de resterende pladser i suppedasen.
Nu er det kommet frem, at Liverpool-stjernen Mohamed Salah sælges for sølle 223 millioner kroner. Læs mere.


















