BREAKING: Risikerer ny pointstraf
Sheffield Wednesday står til at begynde tilværelsen i den kommende sæsons League One med en straf på minus 15 point.
Sådan skriver Sky Sports.
Det skyldes, at ingen af de nuværende personer, der har budt på at overtage klubben, er klar til at betale 15 millioner pund til Dejphon Chansiri, der er på vej ud af klubben.
Den tidligere Newcastle-ejer Mike Ashley er en af favoritterne til at overtage ejerposten på Hillsborough.
En tidligere investor ved navn James Bord var klar til at betale 48 millioner pund, men han har siden trukket sig. Ashleys nuværende bud lyder på omtrent 20 millioner pun, og det tyder, ifølge mediet, ikke på, at dette skulle være hævet.
Ifølge reglerne fra EFL (The English Football League) skal alle fodbold-kreditorer betales til fulde, når nogen ønsker at overtage en klub. Og andre kreditorer, såsom Chansiri, skal betales med mindst en fjerdedel.
Hvis disse regler ikke overholdes, vil det koste en automatisk pointstraf på 15 point, skriver mediet.
Den udskældte Chansiri har i sine 11 år hos Wednesday lånt klubben mere end 60 millioner pund, og han står dermed som den største kreditor.
Sheffield Wednesday har stadig minuspoint i denne sæson, hvor klubben blot har vundet én ud af 33 kampe i The Championship. Dermed er klubben placeret som nummer sjok i rækken. Det er danske Henrik Pedersen, der er cheftræner for The Owls. Den 23. februar rykkede klubben med 13 kampe tilbage af sæsonen – det var rekord for hurtigste nedrykning i de fire øverste rækker i engelsk fodbold ifølge Sky Sports.

I oktober blev klubben tildelt en straf på 12 point, og i december blev en straf på yderligere seks point så tildelt. Det skyldes gentagne regelbrud for manglende betalinger.
– Sheffield Wednesday FC fratages seks point med øjeblikkelig virkning for adskillige regelbrud af EFL-reglementet, som relaterer sig til betalingsaftaler. Klubbens tidligere ejer, Mr Dejphon Chansiri, er forhindret i at eje eller lede enhver EFL-klub for en periode på tre år, lød det dengang fra EFL i en meddelelse.
Sheffield Wednesdays økonomiske problemer har været veldokumenterede i de seneste måneder. Den forhenværende ejer, Chansiri, var under skarp beskydning, mens klubben ikke betalte sine spillere eller stabsansatte løn til tiden.
Samtidig er det kommet frem, at Xabi Alonso har indgået treårig aftale med europæisk storklub. Læs mere her.


















