Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Rekordbud på Benjamin Sesko

Af Emil Plovgaard
02.08.2025 Kl. 14:00

Skal Benjamin Sesko til Newcastle eller Manchester United?

Noget tyder på, at vi er kommet nærmere en afklaring på spørgsmålet om, hvor den slovenske landsholdsspiller i den kommende sæson skal være.

Ifølge flere medier, herunder journalisten Ben Jacobs og lokalavisen ChronicleLive, har Newcastle afgivet et bud på 560 millioner kroner, mens der kan komme yderligere bonusser til.

I alt kan handlen løbe op i små 600 millioner kroner for stjernen fra RB Leipzig, og skulle det ske, vil det være noget af en U-vending, da Manchester United har været nævnt som favorit til at hente angriberen.

Et bud i den størrelsesorden vil samtidig være lig med Newcastles dyreste køb nogensinde. En rekord, som svenske Alexander Isak i øjeblikket er indehaver af.

Klubbens cheftræner, Eddie Howe, blev spurgt ind til et scenarie, hvor klubben hentede Benjamin Sesko og skilte sig af med Alexander Isak, og svaret lød således:

– Vi kigger på de bedste spillere, vi kan få.

– Vi kigger på det bedste, vi kan få. Jeg ser alle situationer åbne, som er tilgængelige for os. Jeg føler, at det er den eneste måde, vi kan gribe det an på, ved at maksimere kvalitet over kvantitet.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Benjamin Sesko nærmer sig et overraskende skifte.
Foto: IMAGO

– Sådan har det altid været, det er den måde, vi arbejde, vi forsøger at forbedre os, og det har vi gjort ganske godt indtil videre på dette tidspunkt.

– Det har været en udfordrende sommer, som I ved. Vi er gået glip af en række transfermål af forskellige årsager.

– Men vi er stadig meget kompetitive, og vi forsøger at bringe gode spillere til klubben. Det vil ikke ændre sig, inden transfervinduet lukker, lød det fra Howe.

Andetsteds er Manchester United i ekstase. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce