Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: PSG-stjerne nægter at spille mod Liverpool

08.04.2026 Kl. 15:35

Det er sæsonens største kamp, men i Paris Saint-Germain koger det over bag kulisserne. Mens de franske mestre gør klar til kvartfinale-gyseren mod Liverpool i Champions League, er én mand blevet brutalt udeladt: Fabian Ruiz. Nu florerer beskyldningerne om manglende vilje og vrede ledere i de franske medier.

Onsdag aften brager to af verdens største klubber sammen på Parc des Princes, når PSG tager imod Liverpool i den første Champions League-kvartfinale. Luis Enrique har udtaget 21 spillere til opgøret, men navnet Fabian Ruiz glimrer ved sit fravær, og årsagen bag udeladelsen trækker nu store overskrifter i både Frankrig og England.

“Han har det helt fint”

Fabian Ruiz har ikke været på banen siden januar, hvor han pådrog sig et “simpelt slag” på knæet under det chokerende nederlag til Sporting CP. Men mens klubbens lægestab melder ham klar, nægter spilleren tilsyneladende at trække i arbejdstøjet.

Ifølge kilder hos storavisen L’Equipe har irritationen i PSG-ledelsen nu nået kogepunktet. Flere centrale skikkelser i klubben er overbeviste om, at der ikke er noget galt med Ruiz’ knæ, og at han reelt var kampklar allerede i fredags mod Toulouse.

– Selv ved den mindste smerte ønsker han ikke at træne, lyder kritikken fra avisens journalist Loic Tanzi ifølge Daily Mail.

Enrique forsøger at slukke ildebranden

På pressemødet før stormødet med Liverpool forsøgte cheftræner Luis Enrique desperat at nedtone dramaet. Selvom han står med en trup, der mangler Ruiz’ kreativitet på midtbanen, manede han til tålmodighed.

Champions League-kvartfinalen mellem PSG og Liverpool begynder onsdag klokken 21. Første opgør er på Parc des Princes.

Brøndby-stjerne afslører vildt mareridt under Steve Cooper. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce