Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Premier League offentliggør dato for åbning af transfervindue

Af Emil Eire Frerk Olsen
15.07.2020 Kl. 11:39
Det er endelig blevet fastsat, hvornår Premier League åbner dørene for sommerens transfervindue.

Sommer-transfervinduet har været udsat på ubestemt som følge af corona-pandemien, men nu sker der endelig noget på den front.

Premier League har netop offentliggjort, at man er kommet frem til en dato for åbningen af sommerens transfervindue samt, hvornår 'Deadline Day' afvikles.

Vinduet vil være åbent over hele ti uger med åbning om 12 dage, den 27. juli, og med sidste dag den 5. oktober klokken 00:00.

Det vil herefter være muligt at handle frem til 16. oktober, men kun internt mellem klubber fra EFL.

EFL består af klubberne fra Championship, League One og League Two – de tre bedste fodboldrækker under Premier League. I samme periode må Premier League-klubberne ikke handle internt.

Dette er første gang et transfervindue i Premier League har strukket sig helt til oktober.

Læs offentliggørelsen fra Premier League her:

 

 

Annonce