Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Premier League-klub fratrækkes fire point

Af Emil Plovgaard
18.03.2024 Kl. 15:20

Premier League-klubben Nottingham Forest fratrækkes fire point.

Det skriver flere medier, herunder The Guardian.

Det er ikke første gang, at en Premier League-klub bliver trukket i point i denne sæson.

Tidligere på sæsonen blev Everton frataget 10 point, men efter en succesfuld appel blev det sat ned til seks point.

Pointstraffen betyder, at Forest rykker under nedrykningsstregen med et point op til Luton, der så vil være at finde på 17.-pladsen.

Det ventes, at en officiel meddelelse om historien bliver offentliggjort af Premier League senere mandag.

Desuden ventes Forest at appellere kendelsen.

Forest’ forsvar baserer sig på, at der kom et bud på 30 millioner pund fra Brentford i den forgangne sommer.

Buddet, der blev afgivet på Brennan Johnson, blev accepteret af klubben, men ikke af spilleren selv.

Han skiftede imidlertid til Tottenham for 47 millioner pund senere på året, men efter regnskabssæsonens afslutning.

Dermed talte handlen ikke som en del af fortjenesterne i løbet af det pågældende regnskabsår.

Opdateres…

Annonce