Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Premier League-klub 'forhandler med Amorim'

Af Emil Plovgaard
12.01.2026 Kl. 17:27

Thomas Frank kæmper for sin overlevelse i Tottenham, mens en af sportens mest ombejlede navne netop er blevet ledig. Nu smider klublegenden Sol Campbell benzin på bålet: Er Rúben Amorim manden, der skal redde Spurs?

Det startede som et drømmematch, men ægteskabet mellem Thomas Frank og Tottenham er i øjeblikket ramt af en dyb og smertefuld krise. Med kun én sejr i de seneste seks ligakampe er den ambitiøse klub dumpet ned på en katastrofal 14.-plads i Premier League. Da FA Cup-exitet mod Aston Villa i tredje runde blev en realitet, begyndte fyringsvarslerne for alvor at lyde.

Sol Campbell: “De forhandler nok allerede”

Mens Thomas Frank forsøger at finde nøglen til at vende skuden, mener den tidligere Spurs-stjerne Sol Campbell, at klubledelsen allerede er i gang med det beskidte arbejde i kulissen. Fokus er rettet mod Rúben Amorim, der i mandags fik sparket i Manchester United efter 14 turbulente måneder.

– De kigger på ham. De forhandler nok allerede med ham nu. Det ville ikke overraske mig. Jeg tror ikke, han vender tilbage til Portugal, lyder den opsigtsvækkende analyse fra Campbell ifølge Metro.

Ifølge Campbell er springet fra Brentford til Tottenham blevet for stort for den ellers respekterede dansker:

– Folk kræver meget. De ønsker succes og vil bevæge sig i en succesfuld retning nu, konstaterer Campbell.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tottenham er i gang med forhandlinger, påstår Sol Campbell. Rúben Amorim er udset som den ideelle kandidat.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Rúben Amorim er ikke bookmakernes favorit

Selvom Amorim er det mest brandvarme navn i overskrifterne, er han ikke det eneste emne, der er i spil til jobbet ifølge bookmakerne. Det tyder på et kapløb mellem flere tunge profiler, hvis Thomas Frank modtager den frygtede fyreseddel.

Oliver Glasner er bookmakernes favorit, mens Marco Silva og Jürgen Klopp følger lige efter. Selv giver Amorim 11 gange pengene igen.

Sol Campbell understreger, at intet er afgjort endnu. For Frank handler det om at vise “retning”. Det er ikke nødvendigvis nok at vinde hver gang, men præstationerne skal give fansene troen tilbage. Hvis ikke det sker i de kommende to runder, kan Amorims flybillet til London meget vel være bestilt.

Der er netop dukket en trist melding op om danske Pierre-Emile Højbjerg. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce