BREAKING: Nu har Thomas Frank budt 747 millioner
Thomas Frank er snart en måned inde i sit embede som ny cheftræner for Tottenham.
Klubben har været relativt stille på transfermarkedet denne sommer, hvor den eneste store forstærkning har været Mohammed Kudus fra West Ham.
Men noget tyder på, at danskeren inden længe kan få tilgang af endnu en stjerne, der kan gå ind og forstærke startopstillingen fra den kommende sæson.
Ifølge den store spanske sportsavis Marca har Thomas Frank og Tottenham nu budt 87 millioner pund, svarende til 747 millioner kroner, for Rodrygo fra Real Madrid.
Rodrygos fremtid i den spanske hovedstadsklub er uvis, efter at brasilianeren blev vraget under store dele af sommerens VM for klubhold.
Der har allerede været adskillige kontakter og møder mellem de to klubber, erfarer avvisen.
Tottenham fremstår som en af de bejlere, der er længst fremme i transferkampen om Rodrygo, da klubben som nævnt nu har afgivet et bud.
Selv er spilleren klar over, at han nu har en begrænset rolle på Santiago Bernabeu, efter at Xabi Alonso er kommet til som cheftræner.
Rodrygos mulige skifte markerer en ny æra hos Real Madrid, hvor klubben omstiller sig på at skabe et nyt dynasti forud for 2025/26-sæsonen.
Alle øjne hviler nu på, om Tottenhams bud er nok til at overbevise Real Madrid om, at spilleren skal væk.
Samtidig forlyder det nu, at Benjamin Sesko har indgået en kæmpe aftale. Læs mere her.


















