BREAKING: Mourinho skriver under med storklub
José Mourinho har fået styr på sin fremtidige trænerkarriere efter fyringen i Roma tidligere i år.
Den 61-årige portugiser har således netop sat sin underskrift på en toårig kontrakt med den tyrkiske storklub Fenerbahce.
Sådan lyder meldingen fra Fabrizio Romano, som også kan fortælle, at parterne nåede til enighed om aftalen tidligere i dag.
Samtidig er det nu kommet frem, hvornår Kylian Mbappé præsenteres i sin nye klub
Mourinho skal nu for første gang prøve kræfter med den tyrkiske liga, hvor Fenerbahce netop er blevet nummer to efter Galatasaray, selvom det kun blev til ét nederlag hele sæsonen og 99 point i 38 kampe.
I de kommende to år skal Mourinho forsøge at få Fenerbahce tilbage på tronen i tyrkisk fodbold, og han kommer blandt andre til at råde over spillere som Leonardo Bonucci, Fred, Edin Dzeko og Michy Batshuyai.
Mourinho blev i januar fyret som træner for Roma efter mere end 130 kampe i spidsen for den italienske storklub.
Tidligere har den karismatiske portugiser også stået i spidsen for flere engelske klubber og vundet Champions League med både Porto og Inter.
















