BREAKING: Morten Hjulmand klar til kæmpe skifte
Sporting CP’s danske midtbanespiller Morten Hjulmand har forsikret Juventus om, at han er klar til at skifte til klubben denne sommer.
Sådan lyder meldingen fra den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.
Det forlyder i øvrigt, at Il Bianconeri ikke ventes at få nogen større problemer med at indgå en aftale om de personlige betingelser med midtbanespilleren.
Juventus ventes at nå frem til en aftale med Morten Hjulmand, ved at tilbyde ham en femårig kontrakt og en mindre lønforhøjelse i forhold til, hvad han i øjeblikket tjener i den portugisiske hovedstad.
De italienske sværvægtere kan dog formentlig støde på problemer i forhold til at indgå en aftale med Sporting CP.
Den portugisiske storklub forlanger 448 millioner kroner for Morten Hjulmand, hvis han skal forlade klubben denne sommer.
Den portugisiske journalist Nuno Mendes mener dog ikke, at det er sandsynligt, at Morten Hjulmand forlader Sporting CP denne sommer.
– Jeg tror ærligt talt, at det er meget, meget usandsynligt, at Hjulmand forlader Sporting nu. Ikke på grund af manglende interesse, men fordi Sporting, og specifikt præsident Frederico Varandas, ikke er villige til at forhandle om ham, særligt efter Gyokeres’ afgang til Arsenal.
– Det er ganske tydeligt, hvor svært det er at forhandle med Frederico Varandas, som kun vil sælge danskeren, hvis hans frikøbsklausul på 600 millioner kroner bliver indløst. Det er ikke, fordi Hjulmand ikke er en fantastisk spiller, for han er virkelig god, men jeg ser ikke nogen betale 600 millioner for ham, sagde Nuno Mendes forleden i et interview med Tipsbladet.
Andetsteds forlyder det, at Alexander Isak var tæt på et chokskifte. Læs mere her.


















