Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Mohamed Salah skifter klub i januar

Af Emil Plovgaard
13.12.2025 Kl. 12:28

Der er knas mellem Mohamed Salah og Liverpool i øjeblikket.

Den 33-årige egypter har brændt banen af, siden han skiftede til klubben fra AS Roma for 314 millioner kroner i sommeren 2017.

For nylig fortalte Salah, at han følte sig smidt under bussen, og at han ikke havde et forhold til klubbens cheftræner, Arne Slot.

Siden er forholdet dog blødt en anelse op, efter at parterne forsonede sig efter et møde fredag ifølge flere kilder.

Noget tyder dog på, at opholdet i Liverpool snart kan være ovre for Mohamed Salahs vedkommende.

Den anerkendte fodboldøkonom Stefan Borson forklarer, at Mohamed Salah nærmest helt sikkert vil skifte til en ny klub i januar, og at det med stor sandsynlighed vil blive til en klub i Saudi-Arabien.

– Vi ved, hvad fodboldspillere gør, når de gerne vil forlade en fodboldklub. De forsøger at gøre det så usmageligt for den sælgende klub som overhovedet muligt, og det reducerer prisen for den købende klub, som derfor efterlader flere penge i økonomien for spillerne selv.

– Jeg mistænker, at det er det, som foregår her. Jeg tror helt bestemt, at han vil skifte til Saudi-Arabien i løbet af januar, siger Borson til mediet Football Insider.

Dermed tyder meget på, at Mohamed Salah nok allerede har spillet sin sidste kamp for Liverpool, og opholdet slutter ikke på nogen særlig glorværdig måde. I stedet drager sagen en del paralleler til Cristiano Ronaldo, som i slutningen af 2022 forlod Manchester United til fordel for netop Saudi-Arabien efter et eksplosivt interview.

I videoen øverst i artiklen debatterer Viaplay-studiet situationen omkring Mohamed Salah.

I samme ombæring er det kommet frem, at Jürgen Klopp har stor aftale på plads. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce