Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Manchester United tæt på endnu en signing efter Cunha

Af Emil Plovgaard
13.05.2025 Kl. 20:03

Manchester United er ifølge Sky Sports News meget tæt på at sikre sig Ipswich-angriberen Liam Delap denne sommer.

United er på jagt efter en ny angriber efter skuffende præstationer fra både Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee i denne sæson. 

Samtidig ønsker klubbens nye cheftræner, Rúben Amorim, at sætte sit præg på truppen efter en svag start siden skiftet fra Sporting CP.

Delap er blevet udpeget som klubbens hovedmål i sommerens transfervindue, men der er hård konkurrence om den 22-årige stjerne. 

Chelsea og Newcastle United meldes også interesserede, men Manchester United skulle nu være i førerposition til at lande en aftale.

Manchester United er nået frem til Europa League-finalen, hvor der venter et opgør mod Tottenham Hotspur i næste uge, og derfor har klubben fortsat mulighed for at sikre Champions League-fodbold, trods en skuffende Premier League-sæson, hvor man aktuelt befinder sig på 16.-pladsen med to kampe tilbage.

Under en liveudsendelse på Sky Sports News bragte journalist Kaveh Solhekol en stor opdatering om Delaps fremtid.

– Frikøbsklausulen er på 260 millioner kroner, fordi Ipswich er rykket ned.

– Lige nu hører vi, at Manchester United er i førerposition til at hente ham. 

– En kilde fortæller os, at aftalen er meget tæt på, og at spilleren selv skulle være klar til et skifte til Manchester United – trods klubbens svære sæson. Han ser stadig United som en af de helt store klubber, sagde Solhekol på Sky Sports News ifølge Give Me Sport.

Samtidig arbejder United også på at forstærke den offensive midtbane, hvor en handel med Wolves-profilen Matheus Cunha er langt fremme. 

Den brasilianske stjerne skulle være positivt stemt over for et skifte til Old Trafford, så han kan blive en del af Amorims projekt.

Alt tyder dermed på en travl sommer, hvor det ventes at vrimle med både til- og afgange på Old Trafford.

Samtidig forlyder det, at Rúben Amorim selv har sagt op.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce