Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Manchester United fyrer José Mourinho

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.12.2018 Kl. 09:54
Manchester United har tirsdag formiddag offentliggjort, at José Mourinho ikke længere er træner for klubben.

Manchester United har tirsdag formiddag annonceret, at José Mourinho stopper som træner med øjeblikkelig virkning.

Det skriver The Red Devils i en pressemeddelelse, hvor man takker den portugisiske træner for sit hårde arbejde – og ønsker ham held og lykke i fremtiden.

Klubben skriver i forbindelse med fyringen, at en midlertidig træner vil blive udnævnt til at stå i spidsen for holdet resten af denne sæson, mens klubben påbegynder arbejdet med at rekruttere en ny permanent træner til efter sommerferien.

Manchester United har angiveligt i sinde at udnævne en ny midlertidig træner indenfor de næste 48 timer, skriver Sky Sports. Den midlertidige træner bliver ifølge Sky Sports ikke udnævnt internt, selvom Michael Carrick og Kieron McKenna vil stå i spidsen for holdets træning i de kommende dage.

Annonce