Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Liverpool-stjerne på vej til Real Madrid

Af Emil Plovgaard
08.09.2025 Kl. 18:30

Liverpool kan meget vel miste en stjerne til Real Madrid i 2026.

Det drejer sig om franske Ibrahima Konaté, som Los Blancos gennem længere tid har vist interesse for.

Real Madrid står naturligvis klar til at hapse Konaté, og tidligere har det lydt, at den spanske hovedstadsklub gerne ville hente ham på en fri transfer i 2026.

Men nu forlyder det, at Real Madrid er klar til at tyvstarte og forbedre defensiven allerede i begyndelsen af næste kalenderår.

Real Madrid, der har vundet den største europæisk turnering 15 gange, er klar til at tilbyde Liverpool noget økonomisk kompensation, som kan føre til, at Konaté kan forlade Liverpool midtvejs i sæsonen.

Xabi Alonso er klar til at forvandle sin defensiv i løbet af de næste transfervinduer, og det betyder, at både David Alaba og Antonio Rüdiger kan blive skudt afsted.

Konaté skal være det store tegn på det nye projekt, og ifølge det spanske medie Defensa Central, vil man inden længe forsøge at lande en aftale med The Reds angående den 26-årige franskmand.

Ellers vil man forsøge sig igen i sommeren 2026, lyder det.

– Real Madrid har ikke udelukket at afgive et bud i vinterens transfervindue, på omkring 75-112 millioner kroner, for at overbevise Liverpool.

– Men hvis den engelske klub ikke accepterer de økonomiske betingelser, vil Konaté skifte til Real Madrid gratis i sommeren 2026.

– Madrid-ledelsen prioriterer en forudgående aftale med Liverpool, inden man begynder at forhandle med den franske midtstopper, skriver mediet.

Meldingen bakkes desuden op af José Felix Diaz fra den store spanske sportsavis MARCA, der skriver, at forhandlingerne er på et fremskredent stadie.

Real Madrid pønser altså på samme plan som Liverpool selv i tilfældet med Crystal Palaces Marc Guehi, som man ikke lykkedes med at hente denne sommer.

Samtidig forlyder det, at Thomas Frank er overrasket over, at stjerne skifter til Real Madrid. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce