Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Liverpool langt fremme i forhandlinger med United-mand

Af Emil Plovgaard
16.07.2025 Kl. 15:52

Liverpool er langt fremme i forhandlinger med en stabsansat hos Manchester United.

Sådan lyder meldingen onsdag eftermiddag fra normalt velinformerede The Athletic.

Der er tale om U18-træner Simon Wiles, der kan foretage det forbudte skifte mellem de to rivaler.

Marc Bridge-Wilkson forlod sin post som U18-manager for Liverpool i slutningen af den forgangne sæson efter 10 år i jobbet, og derfor er The Reds nu på jagt efter en ny mand på sidelinjen.

Ham har de fundet i form af Wiles, og et skifte meldes tæt på, lyder meldingen.

Den i dag 40-årige Wiles tørnede ud for klubber som Blackpool, Macclesfield Town, Dunfermline Athletic og Barrow i sin aktive spillerkarriere, men han måtte indstille karrieren tidligt på grund af en skade.

I det hele taget er der tale om en forandringens sommer på akademiet hos Liverpool, hvor klubben også har måttet vinke farvel til U21-træner Barry Lewtas.

Bridge-Wilkinson, der forlod sin tjans som U18-træner, har siden landet et job som assistenttræner for League One-klubben Huddersfield.

Liverpool har hentet den tidligere landstræner for Wales, Rob Page, ind som afløser for Lewtas.

Page blev fyret som landstræner for Wales i sommeren 2024 efter fire år i spidsen for landsholdet, hvor han både førte dem frem til EM og VM.

Samtidig har Fabrizio Romano smidt en stor bombe om Alexander Isak. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce