BREAKING: Liverpool køber stjerne
Liverpool gør klar til at præsentere sommerens første indkøb.
Nu skulle anden del af lægetjekket være overstået ifølge den veloplyste transferjournalist Florian Plettenberg, der arbejder hos tyske Sky Sport.
Dermed kan de engelske mestre nu offentliggøre indkøbet af en stjernespiller inden længe.
Det drejer sig om 24-årige Jeremie Frimpong fra Leverkusen, der længe har været sendt til klubben fra Anfield.
For få dage siden bestod den hollandske landsholdsspiller den første del af lægetjekket, og nu skulle alt være på plads for den lynhurtige højreback.
Frimpong er udset som den direkte erstatning for Trent Alexander-Arnold, der smutter til Real Madrid denne sommer, når kontrakten udløber.
Den 24-årige hollænder har været en stor profil for tyske Leverkusen, hvor forsvarsspilleren besidder en særdeles eksplosiv fart, en god pasningsfod og enestående driblinger.
Det forventes, at kontrakten løber frem til sommeren 2030, mens Leverkusen-stjernen altså bliver ny mand på Anfield, når transfervindue de facto åbner den 1. juli.
Frimpong er ydermere en stor offensiv trussel med evnen til at slå farlige indlæg og dække store områder, mens han er meget alsidig. Liverpool kommer til at råde over en back, der kan operere på samtlige positioner i højre side af banen.
Dermed har Arne Slot nu sikret sig endnu en hollænder til den mindre koloni i Merseyside-klubben, der i forvejen tæller Ryan Gravenberch, Virgil van Dijk og Cody Gakpo.
Nu går der også meldinger om, at en superstjerne kan være på vej til Anfield i en gigahandel.



















