BREAKING: Liverpool-bud accepteret
Liverpool har haft et meget aktivt transfervindue indtil videre, og det ser ikke ud til, at det stopper her for The Reds.
Spillere som Florian Wirtz, Hugo Ekitike og Jeremie Frimpong er blevet hentet til klubben de seneste uger, men der er flere på vej.
Nu kan Liverpool-mediet daveockop.com således rapportere, at det engelske mesterhold har fået et bud accepteret på en interessant angriber.
Meldingen går på, at The Reds har fået accepteret et bud på den 17-årige angriber Will Wright, som spiller for Salford City.
I løbet af den seneste tid har der også været meldinger om, at Arsenal har været særdeles interesseret i den unge frontløber.
The Gunners var også blevet enig med Salford City om en pris på godt tre millioner for Will Wright, og de har også forhandlet om en kontrakt.
Nu er Merseyside-klubben dog kommet ind fra højre og ser ud til at have en god chance for at stjæle den lovende komet.
Will Wright har scoret et hav af mål for Salford Citys ungdomshold, og han har også fået sin debut for klubbens førstehold.
Han er formentlig ikke tiltænkt en rolle på Liverpools førstehold med det samme.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















