Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Jordan Henderson skifter til Premier League

Af Alexander Walther Petersen
11.07.2025 Kl. 10:22

35-årige Jordan Henderson har ophævet sin kontrakt med hollandske Ajax.

Nu er fremtiden på plads for den engelske midtbaneveteran ifølge troværdige David Ornstein.

Den tidligere Liverpool-kaptajn sagde tidligere på ugen farvel til Amsterdam-klubben.

– Jeg vil gerne udtrykke min enorme taknemmelighed til alle, der er forbundet med Ajax, for at have givet mig muligheden for at repræsentere denne utrolige klub i løbet af de sidste par år.

– At spille for denne klub var en ære i sig selv. Jeg er ked af den manglende succes. De fantastiske fans fortjener at fejre store titler igen, og jeg er sikker på, at den tid snart kommer, sagde midtbanespilleren således.

Den velinformerede transferjournalist fra The Athletic skriver fredag formiddag, at Jordan Henderson har landet en aftale med Thomas Frank-løse Brentford.

– BREAKING. Jordan Henderson skifter til Brentford på 2-årig kontrakt. Den 35-årige skifter på en fri transfer fra Ajax. Han prioriterede en tilbagevenden til Premier League og Brentford FC vandt kapløbet.

The Bees venter desuden med at præsentere Jordan Henderson med respekt for Diogo Jotas tragiske dødsfald.

– Lægeundersøgelser/papirarbejde i weekenden, mens annoncering finder sted i næste uge af respekt for Diogo Jota + familien, skriver Ornstein.

Nu forlyder det, at Arsenal har købt endnu en stjernespiller, der er nummer fire af slagsen i dette transfervindue.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce