Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Jadon Sancho enig med storklub

Af Emil Plovgaard
13.07.2025 Kl. 14:18

Jadon Sancho nærmer sig et skifte væk fra Manchester United.

Den engelske landsholdsspiller har nu indgået en principaftale med Juventus, men forhandlingerne mellem den italienske storklub og Juventus pågår fortsat, da parterne endnu ikke er enige.

Sådan lyder meldingen søndag fra Tuttosport.

Ifølge Tuttosport har Jadon Sancho sagt ja til en fireårig aftale med Juventus, som er mere end 35 millioner kroner værd pr. sæson.

Aftalen inkluderer desuden en option på yderligere et års forlængelse samt bonusser for op til 10 millioner kroner.

Dermed tager Jadon Sancho efter alt at dømme imod en lønnedgang for at skifte til Den Gamle Dame fra Torino, men den endelige aftale er altså endnu ikke på plads.

Tidligere på ugen kunne Football Italia fortælle, at Jadon Sancho havde prioriteret et skifte til Juventus, efter at han i den forgangne sæson var udlejet til Chelsea.

Tuttosport kan desuden bekræfte, at salgsprisen på englænderen nu er nede på 186 millioner kroner, mens Il Bianconeri blot har afgivet et bud på 112 millioner kroner.

Juventus føler sig imidlertid sikre på, at man kan opnå enighed med Manchester United i løbet af næste uge.

Andetsteds har Alexander Isak reageret på en officiel transfermelding fra Newcastle. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce