
BREAKING: Heung-min Son skifter klub
Heung-min Son meddeLte tidligere lørdag, at han forlader Tottenham efter 10 år i klubben.
Den 33-årige sydkoreaner meddelte sit stop i netop Sydkorea, og han var flankeret af klubbens danske cheftræner, Thomas Frank.
Ifølge normalt troværdige The Athletic presser MLS-klubben Los Angeles FC hårdt på for at hente Tottenham-legenden, og ifølge Give Me Sport er en aftale da også allerede indgået.
Sons kontrakt udløber først i sommeren 2026, men allerede nu har han fået lov til at afsøge muligheden for et klubskifte.
Thomas Frank sender Heung-min Son videre på en ny rejse med følgende ord:
– Jeg har haft muligheden for at se ham fra en distance. Han har været 10 år i Spurs, ikke kun 10 år, men 10 fantastiske år. Han er en Spurs-legende i ethvert aspekt. Jeg mener rent faktisk, han er en af de bedste kantspillere, der nogensinde har optrådt i Premier League.
– Jeg kan godt lide, at klubben har været åben over for det, for det er aldrig nemt at finde den perfekte timing, og jeg mener, at det er den perfekte timing at slutte på et højt punkt. At være her i 10 år og vundet et velfortjent trofæ. Været en nøglespiller i mange sæsoner. Det er nærmest den perfekte slutning for en glad familie, lyder det fra Thomas Frank ifølge The Mirror.
Sons markedsværdi på 150 millioner kroner, og bliver skiftet til MLS en realitet, vil han blive den næstdyreste spiller i ligaen, kun overgået af playmakeren Riqui Puig fra LA Galaxy.
Samtidig kan Thomas Frank dog glæde sig over, at stjerne er på vej til Tottenham. Læs mere her.


















