BREAKING: Harry Kane vender hjem til Premier League
Skal Harry Kane tilbage til Premier League?
Den engelske stjerneangriber kan meget vel stå over for et skifte tilbage til den bedste engelske række inden længe.
Selvom den rutinerede Bayern München-spiller bomber løs for sydtyskerne, er hans primære mål at vende hjem for at slå Alan Shearers målrekord.
Kanes kontrakt indeholder en klausul, som angiveligt muliggør et tidligt exit og sætter gang i et af de mest ventede transfersagaer.
For Thomas Frank og Tottenham er dette en drømmesituation.
London-klubben råder over en afgørende forkøbsret, der giver Spurs et unikt trumfkort i jagten på deres tidligere anfører. Læs mere om den historie i bunden af denne artikel.
Nu er der nyt fra Ben Jacobs, der bekræfter historien om en retur til engelsk fodbold.
Harry Kane vender tilbage
Fodboldjournalisten Ben Jacobs fra GiveMeSport er sikker i sin sag. Den 32-årige spydspids har planer om en retur til verdens bedste liga.
– Uanset om det er 2026 eller 2027, vil han gerne tilbage og spille i Premier League i to år, fordi det giver ham en chance for at slå Alan Shearers målrekord.
– Manchester United ville have ham… men nu har de hentet Benjamin Sesko, og så har de andre spillere, der kan spille på den 9’er-position, understreger Jacobs således til mediet The United Stand.
Fik du læst:
Rasmus Højlund kan snart blive genforenet med endnu en spiller fra Manchester United. Læs mere.
På arbejde i Liverpool-trøje: Nu er han blevet fyret.
Harry Kane-transfer: Thomas Frank råder over trumfkort
Thomas Frank råder over et trumfkort, der kan være nøglen til at sikre Harry Kanes tilbagevenden til Tottenham.
Den danske manager kan, i tilfælde af at muligheden opstår, aktivere en speciel forkøbsret, der angiveligt blev indskrevet i handlen, da Kane skiftede til Bayern München i 2023.
Denne klausul giver Spurs en unik fordel i jagten på deres tidligere anfører.
Angriberens primære motivation er ikke kun at vinde flere trofæer, men at overtage Alan Shearers målrekord i Premier League, hvilket kræver 47 yderligere scoringer.
Ifølge flere tyske kilder, herunder Bild, er Bayern-ledelsen internt bevidste om den nu 32-årige angribers ønske. De forbereder sig angiveligt på et tidligt exit fra deres stjerne, selvom hans kontrakt først udløber i 2027.
Massiv fordel til Thomas Frank
Den tidligere succestræner i Brentford har altså en strategisk fordel, der potentielt kan give ham adgang til en af verdens bedste angribere, hvis Harry Kane beslutter sig for at vende hjem.
Det understreger Football London endvidere.
Den engelske landsholdsstjerne har allerede scoret et hav af mål for den sydtyske storklub, hvor det samlet set er blevet til 95 af slagsen.
Senest nettede målmageren to gange, da Vincent Kompanys tropper slog Chelsea med 3-1 i Champions League-regi.
Hos The Lilywhites dannede Kane en giftig offensiv duo med Heung-min Son gennem tiden, der nu tørner ud for Los Angeles FC i USA.
Her har sydkoreaneren netop scoret et blændende hattrick for MLS-klubben.
Fik du læst: Spurs jagter nu endnu en FC Nordsjælland-stjerne.


















