BREAKING: Han er ny træner i Brøndby
Brøndby har tirsdag fyret Frederik Birk.
Samtidig er det nu kommet frem, hvem der skal afløse ham.
Det skal den tidligere Premier League-manager Steve Cooper, der har fået en kontrakt frem til sommeren 2028.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Fodbolddirektør Benjamin Schmedes fortæller om ansættelsen af Steve Cooper:
– Steve er den sjældne kombination af ungdom og erfaring, vision og personlighed. Han er en mand, som kan favne en klub som vores og løfte både den enkelte spiller og hele klubben til et nyt niveau, siger Schmedes.
– Vi har et ønske om at accelerere vores udvikling, så vi kan nå de ambitiøse sportslige målsætninger, vi har og ikke mindst installere en vinderkultur i væggene på Brøndby Stadion. Det kræver en mentalitet, et lederskab og et par brede skuldre, som vi ikke er i tvivl om, Steve er i besiddelse af. Derfor er vi meget glade for, han har sagt ja til at samle udfordringen op, fortsætter Schmedes.
Cooper har stået i spidsen for 67 Premier League-kampe, og har trods sine 45 år været træner i hele 18 år.
Derudover forlyder det, at Rúben Amorim også er tæt på en afsked i Manchester United, som allerede har fundet en afløser. Det kan du læse mere om her.















