BREAKING: Gyökeres tæt på kæmpe skifte
Den svenske topangriber Viktor Gyökeres er nu kommet et stort skridt tættere på at skifte til Premier League denne sommer.
Tirsdag aften er der således kommet interessant nyt ud om den svenske Sporting-stjerne, som er rasende på sin klub.
Han ønsker ikke at vende tilbage og træne eller spille for portugiserne igen, fordi han vil skifte klub denne sommer, og nu nærmer det sig.
Ifølge den meget anerkendte franske sportsavis L’Equipe er Viktor Gyökeres således tæt på at indgå en aftale med Arsenal.
Parterne er ifølge avisen i gang med at forhandle en aftale på plads i disse timer, og samtidig arbejdes der også på at nå til enighed mellem Arsenal og Sporting om en pris.
Journalisten Sacha Tavolieri skriver, at Arsenal allerede er enig med Viktor Gyökeres om en femårig kontrakt.
Samtidig kan den respekterede journalist også fortælle, at Arsenal er i fremskredne forhandlinger med Sporting om at nå frem til en acceptabel transfersum.
Forlydningerne går også på, at The Gunners føler, at en handel er nært forestående, og det vil være en markant signing for Mikel Arteta.
I løbet af de seneste par sæsoner har Viktor Gyökeres således scoret mål på samlebånd, og Arsenal er på jagt efter en angriber.
Indtil videre er den spanske målmand Kepa Arrizabalaga den eneste spiller, som Arsenal har købt denne sommer.
Martin Zubimendi og Christian Nørgaard ventes dog at blive præsenterede meget snart.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















