BREAKING: Forlader Brøndby - skal til Premier League
Der er travlt på direktørgangen i Brøndby. Ikke nok med at Benjamin Schmedes jonglerer spillersalg og kontraktforlængelser – nu forhandler han også med Premier League-klubben West Ham om en af klubbens trænere.
Ifølge Tipsbladets oplysninger er Casper Ankergren tæt på et skifte til West Ham, hvor han er udset til en central rolle i klubbens nye trænerstab omkring målmændene.
Brøndby og West Ham er i gang med at forhandle en pris, da Ankergren stadig har to år tilbage af sin kontrakt i den københavnske klub. Aftalen forventes at falde på plads inden længe.
Den tidligere Brøndby-målmand har tidligere arbejdet sammen med Graham Potter i Brighton, og forbindelsen mellem de to ser nu ud til at blive genoptaget i England.
Svenske medier kunne tidligere mandag afsløre, at Linus Kandolin hentes fri af Elfsborg – og ifølge Tipsbladets oplysninger skal Kandolin fungere som assistent for netop Casper Ankergren i West Hams målmandsteam.
Casper Ankergren vendte tilbage til Brøndby i 2021 og har siden arbejdet under flere cheftrænere – senest Frederik Birk.
Som aktiv spillede han 123 kampe for klubben i perioden 2001-2007 og er fortsat et populært navn blandt klubbens fans.
Hvis handlen går igennem, mister Brøndby endnu en stærk kapacitet – og Benjamin Schmedes får endnu en vigtig brik at erstatte i sommerens travle transfervindue.
Også Christian Eriksen kan lande et stort skifte. Læs mere her.



















