BREAKING: FCK bekræfter transfer
FCK har allerede været særdeles aktive på transfermarkedet denne vinter.
Nu bekræfter hovedstadsklubben på sin hjemmeside, at en spiller skal en tur til Norge.
Det drejer sig om Amin Chiakha, der, efter et lejeophold i Vejle Boldklub, skal på græs i Rosenborg.
Den norske storklub har lejet angriberen i den resterende del af sæsonen, hvor den 19-årige spydspids skal fortsætte sin udvikling – måske på permanent basis.
Forlader FCK
Sune Smith-Nielsen, der er sportsdirektør hos Løverne, sætter nogle ord på transferen.
– Efter dialog med Amin og hans bagland har vi fundet en anden udlejningsmulighed til Amin, som vi har valgt at gå videre med.
– Vi ser Rosenborg som et godt sted for Amin til at tage de næste skridt i sin udvikling, og vi glæder os til at følge ham tæt, lyder det fra Sune Smith-Nielsen.
Lejeaftalen gælder sæsonen ud, hvorefter Rosenborg har mulighed for at købe Chiakha via en en købsoption.
Det er ikke angivet, hvad den skulle lyde på.
Andetsteds forlyder det, at Manchester United kan være vej til at bruge over 600 millioner kroner på to nye stjerner til midtbanen. Læs mere.
Antoine Semenyo er City-spiller: Nu flygter norsk stjerne



















