Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: FC Barcelona henter Chelsea-profil

Af Emil Plovgaard
05.08.2022 Kl. 15:01
Han bliver FC Barcelonas næste spiller, lyder meldingen.

Marcos Alonso har sagt farvel til sine holdkammerater hos Chelsea FC.

Det skyldes, at han inden længe præsenteres hos FC Barcelona.

Sådan skriver den spanske avis Mundo Deportivo fredag eftermiddag.

Udmeldingen bakkes desuden op af den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano, der således ligeledes skriver, at FC Barcelona er meget tæt på at præsentere Marcos Alonso.

Ifølge den catalanske sportsavis Sport, er der tale om en to-årig kontrakt til backen.

Dermed følger Marcos Alonso i fodsporene på sin far, også kaldet Marcos Alonso, der i 1980'erne også var professionel fodboldspiller hos FC Barcelona.

31-årige Alonsos skifte til FC Barcelona er faldet på plads som følge af, at Chelsea landede Marc Cucurella fredag.

Marcos Alonso har gennem længere tid lagt pres på Chelsea for et skifte til FC Barcelona, fordi han ønsker at vende tilbage til Spanien.

I går kom det frem, at Cesar Azpilicueta ikke skifter til FC Barcelona denne sommer – han har i stedet forlænget sin kontrakt med The Blues.

Marcos Alonso har været en ganske habil spiller for Chelsea, hvor han ad flere omgange har etableret sig som en nyttig profil under skiftende trænere.

Skulle Alonso have spillet sin sidste Premier League-kampe, bliver han noteret for i alt 154 af slagsen for Chelsea.

Alonso missede blot 14 ud af 114 kampe i sine første tre Premier League-sæsoner hos Londonklubben.

Annonce